Selskabsmeddelelse nr. 19 - 6. maj 2025
1. kvartal 2025
Forventning 2025, uændret
“I marts begyndte indtjeningen at rette sig efter eksekvering af en række turnaround-tiltag i løbet af kvartalet,” siger Torben Carlsen, CEO.
1. kvt. | 1. kvt. | Ændring | LTM | LTM | Ændring | Hele året | |
DKK mio. | 2025 | 2024 | % | 2024-25 | 2023-24 | % | 2024 |
Omsætning | 7.539 | 7.011 | 8 | 30.281 | 27.975 | 8 | 29.753 |
EBITDA | 748 | 957 | -22 | 4.232 | 4.875 | -13 | 4.440 |
EBIT | - 117 | 200 | n.a. | 1.189 | 2.163 | -45 | 1.506 |
Justeret frit cash flow | 246 | - 327 | n.a. | 1.530 | 2.188 | -30 | 957 |
ROIC, % | - | - | - | 3,4 | 6,9 | - | 4,4 |
Finansiel gearing, gange | - | - | - | 4,0 | 3,2 | - | 3,9 |
CEO kommentar
2025 er et overgangsår, jævnfør vores seneste årsrapport, hvor vi lægger grunden til at forbedre resultatudviklingen efter begivenhederne i 2024.
For det første er de fleste af vores forretningsenheder som forventet på vej til at opretholde eller forbedre resultaterne i 2025.
For det andet gør vi fremskridt med hensyn til at løse tre specifikke fokusområder:
Som forventet fortsatte de tre fokusområders betydelige negative resultatpåvirkning fra 4. kvartal 2024 ind i 1. kvartal 2025.
I marts begyndte indtjeningen at rette sig efter eksekvering af en række turnaround-tiltag i løbet af kvartalet.
De gennemførte tiltag omfatter prisstigninger, kapacitetsjusteringer, personalereduktioner, lukning af urentable aktiviteter og kontorlukninger/-fusioner.
Der gennemføres løbende flere tiltag, og vi forventer, at den forbedrede trend i indtjeningen bliver mere synlig i tallene for 2. kvartal og i resten af året.
Tilpasning til markedsudviklingen
Vi leverer transport af varer og passagerer i og omkring Europa. Udvidelsen af vores netværk til regioner, der er positioneret til at drage fordel af nearshoring understøttes fortsat af de seneste geopolitiske begivenheder.
Herudover vil Europas ønske om at mindske afhængigheder af andre sandsynligvis øge handelen med nære produktionslande som Tyrkiet og Marokko i de kommende år.
På kort sigt forventer vi ikke medvind på vores markeder, da skiftet i USA's politikker og de afledte usikkerheder kan sænke de allerede afdæmpede vækstudsigter for Europa i 2025.
Tysklands beslutning om at øge udgifterne til forsvar og infrastruktur vil kunne styrke Europas vækst, men væsentlige påvirkninger af aktivitetsniveauet ventes ikke før 2026. Indtil da fokuserer vi på tilpasning til et markedsmiljø med lav vækst.
Fokus på finansiel soliditet
Arbejdskapitalinitiativer og øget fokus på investeringer understøtter vores cash flow. Vi forventer, at vores finansielle soliditet styrkes i andet halvår i takt med, at resultatet forbedres og netto-gælden nedbringes.
Forventning 2025
Forventningen til indtjeningen for 2025 er uændret et EBIT på omkring DKK 1,0 mia. Forventningen er uddybet i den engelske version af kvartalsmeddelsen.
Se delårsrapporten for 1. kvt 2025 her:
https://www.dfds.com/en/about/investors/reports-and-presentations/q1-report-2025
6. maj 2025. Telekonference i dag 10.00 CET
Registrer før mødet via dette link.
Adgangskode sendes efter registrering. Følg live-streaming via dette link.
Kontakt
Torben Carlsen, CEO +45 33 42 32 01
Karen Boesen, CFO +45 20 58 58 40
Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59
Dennis Kjærsgaard Sørensen, Media +45 42 30 38 47
Om DFDS
Vi driver et transportnetværk i og omkring Europa med en omsætning på DKK 30 mia. og 16.500 heltidsansatte.
Vi transporterer varer i trailere med færge, vej og jernbane, og tilbyder desuden komplementære og relaterede logistikløsninger.
Vi transporterer også passagerer i bil og til fods med færger – på korte ruter og på ruter med overnatning.
DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor og er børsnoteret i København.
This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act
Vedhæftede filer